Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at der kun er begrænsede studier der har undersøgt effekten af SFB og mange af de videnskabelige studier der er tilgængelige, er typisk kun baserede på et lille antal hunde, hvorfor det kan være svært at sigenoget særlig konkret og generelt.
SFB har bevist at kunne forlænge den samlede tid, som hundene bruger på at indtage deres tildelte måltid ved at mindske den fodermængde som indtages per minut. Vores hunde er dog intelligente væsener, der på sigt tillærer sig, hvordan de nemmereog hurtigere skal komme til foderet med tiden, men hastigheden som foderet indtages med, vil dog fortsat være langsommere, sammenlignet med hunde der spiser af almindelige foderskåle.
Vi ved fra humane studier, at mennesker der spiser langsommerefår en bedre mæthedsfølelse med længerevarende virkning, på trods af et mindre samlet energiindtag, sammenlignet med et måltid der spises hurtigt.
Det er derfor nærtliggende at tænke, at samme muligvis gør sig gældende for vores hunde.
Hvis vi antager at dette er tilfældet, er SFB måske særligt brugbare i forbindelse med vægttabsprogrammer for vores hunde. Dette med tanke på at hunden i så fald burde opnå følelsen af længerevarende mæthed, til trods for en reduceret fodermængde.

Hunden er skabt til at søge efter føde, og det kan derfor være både berigende og stimulerende for hunden at skulle arbejde for føden, fremfor blot at blive serveret i en almindelig hundeskål. Dette kan ligefrem virke afstressende for nogle hunde i og med at de skal koncentrere sig om opgaven de bliver stillet. Som altid er det dog vigtig at læse og studere sin hund, både for at sikre sig at den ikke bider stykker af skålen af (afhængigt af typen), men også for at vurdere om den enkelte SFB er for avanceret for hunden i begyndelsen, da det kan blive en for krævende og frustrerendeaffære.
Dette kan dog imødekommes med en indlæringsperiode, hvor hunden langsomt tilvænnes sin nye SFB.

Ud fra egne erfaringer er der stor sandsynlighed for, at hunde der har tendens til at forsluge sig kaster deres foder op igen, på grund af for store mængder foder, der bliver indtaget på for kort tid. Hos disse hunde, synes der at være en fordel i, at sænke hastigheden for foderindtaget, hvilket fint kan opnås med en SFB. Dette bør selvfølgelig baseres på, at der ikke er anden underliggende årsag eller sygdom til symptomerne.

Om disse SFB ligefrem kan forhindre eller om ikke andet minimere risikoen for udvikling af mavedrejning er svært at påvise. Mavedrejning er en akut proces, hvor hundens mavesæk helt eller delvis drejer omkring sig selv og herved afsnøres, hvorved maveindhold og luft ej kan passere videre og derforophobes i mavesækken. Derudover afsnøres blodkarrene til selve mavesækken og har en kraftig påvirkning på hundens blodkredsløb i takt med at mavesækken fyldes med luft. Hundene er i reel livstrussel og tilstanden kræver oftest akut operation for at overleve. Det giver derfor rigtig god mening at se på faktorer, derkan minimere risikoen for sådan en tilstand.
Der findes studier der synes at kunne påvise en sammenhæng mellem et langsommere foderindtag og lavere risiko for mavedrejning, men der findes også studier som påstår at der ikke findes en sådan sammenhæng, og som mener der nok er en større risiko forbundet med kropsbygningen (oftest store – og gigant hunderacer er særligt prædisponerede, muligvis med en genetisk komponent). Uenighederne omkring hvilke faktorer der spiller en afgørende rolle for udvikling af mavedrejning, er jo svær at undersøge, i og med der er flere faktorer der spiller ind i processenog at man ikke på forhånd ved hvilke hunde, der udvikler tilstanden.
På trods af at nogle studier mener at langsomt foderindtag kan minimere risikoen, da står dette jo ikke alene, men er en komponent blandt flere faktorer, som menes at spille en rolle i den proces. Der kan dog ikke findes beviser på at det modsatte gør sig gældende, altså at langsomt foderindtag øger risikoen. Det skal dog nok ikke være eneste årsag til at vælge at fodre med en SFB, men derimod ses som en alternativ fodring med en berigende og stimulerende effekt på vores hunde.

SFB kan altså være et rigtig godt alternativ til en almindelig hundeskål, der kan afhjælpe at hunden forsluger sig, og samtidig være en mentalt stimulerende måde at fodre sin hund på.

Skrevet af: Cand. Med. Vet. Cathrine S. Lindeschou Jensen

https://indoorpet.osu.edu/sites/indoorpet.osu.edu/files/imce/IndoorPet_EnrichmentForDogs.pdf

Andrade, A. M., Greene, G. W., Melanson, K. J. 2008. ”EatingSlowly Led to Decreases in Energy Intake within Meals in Healthy Women”. Journal of the American Dietetic Association 108: 1186 – 1191
Buckley, Louise & Lees, Josie. (2016). Go Slow Feeding Bowls: How Effective Are They at Getting Dogs to Eat More Slowly?. Veterinary Evidence. 1. 10.18849/ve.v1i4.71.

Glickman, L. T., Glickman, N. W., Schellenberg, D. B., Raghavan, M., Lee, T. 2000. ”Non-dietary risk factors for gastricdilatation.volvolus in large and giant breed dogs”. 217: 1492 – 1499

Theyse, L. F. H., Van de Brom, W.E., Van Sluijs, F. J. 1998. ”Small size of food particles and age as risk factors for gastricdilatation volvolus in great danes”. Veterinary Record 143: 48 – 50

 

Som fodringsværktøj er den mest oplagte mulighed at smøre hundens (eller kattens) foder ud på måtten, om man anvender råfodring eller våd- og tørfoder er underordnet. Konsistensen derimod har større betydning, da blødere foderemner bedre kan smøres ud på måtterne og dermed bedre binde til måtternes udformning og forlænge spisetiden. Slikketiden kan yderligere forlænges ved at fryse den fyldte slikkemåtte. Det er dog vigtigt at frosne slikkemåtter ikke gives til hunde der er overophedede, da dette faktisk gør det sværere for hundene at komme af med varmen.
I og med at man selv bestemmer indholdet, gør de sig også særligt gode til kæledyr med behov for restriktiv fodring, som fx allergi, eller kronisk mave-tarm problemer, da man nemt kan tilbyde sin 4-benede ven et berigende måltid, udelukkende bestående affoderemner som tåles. Dette gælder også overvægtige hunde og katte, hvor slankefoderet kan smøres ud og fryses, og dermed fortsat være er en del af slankeforløbet, og samtidig virke berigende og belønnende i et forløb, som ellers kan virke enormt ensformigt og kedeligt.

Det er rigtig svært at lave videnskabelige studier der undersøger stress og angst hos vores kæledyr, da sådanne forsøg i sig selv typisk indebærer stressudløsende undersøgelser (fx blodprøverm.m.), og det kan derfor være svært at påvise en reel forskel. Der synes dog, trods dette, at være noget om snakken, når man ser på om slikke-adfærd kan være med til at reducere angst og stress hos vores kæledyr.
Biologisk set stammer vores kæledyr fra forfædre, hvor størstedelen af livet handler om at søge efter og nedlægge bytte for at kunne overleve. Disse instinkter ligger fortsat i vores kæledyr og er drivkraften for rigtig meget af den adfærd vores kæledyr viser. Giver vi dem derfor muligheden for at udleve og efterkomme deres behov og instinkter, vil man opleve en større ro og afbalanceret hund/kat. Dette kan udnyttes og kombineres med træning i forskellige scenarier. Et klassisk eksempel er som et led i alene-hjemme træning af sin hvalp. I denne proces er det vigtigt at hvalpen først og fremmest er luftet og mentalt stimuleret, herefter tilbydes en slikkemåtte med foder, så hvalpen er beskæftiget den første tid når hvalpen forlades. I takt med at der slikkes på måtten,sænkes pulsen og mætheden øges, så hvalpen lærer at finde ro, uden sin ejers tilstedeværelse. Jo længere tid hunden skal bruge på at slikke på måtten, jo længere tid er der netop til at komme ned i ro, fordi den er beskæftiget og stimuleret.
Samme teknik kan anvendes hos hunde med seperationsangst, som en komponent i træningen.
Hvis man kan lære sin hund eller kat at slikkemåtten forbindes med ro og tryghed, kan man ligeledes bruge dette til at arbejde med frivillig håndtering, for eksempel til kloklip, ørerens, pelspleje, ja sågar som besøg hos dyrlægen, og hermed bidrage til at fjerne fokus fra de stress- og angstudløsende faktorer, og i stedet fokusere på slikkemåtten som belønning og fremmelse afden rolige adfærd.

Slikkemåtter kan derfor være et fantastisk redskab, samt være enekstra komponent i træningen af sin hund i en lang række tilfælde,eller simpelthen bare fungere som en lækker snack. Det er næsten kun fantasien der sætter grænser.

Det er selvfølgelig vigtigt at observere sin hund eller kat de første gange man tilbyder slikke-måtten for at se hvordan den reagerer, og om der er risiko for at hunden eller katten ødelægger og evt. sluger stykker af gummiet.

Skrevet af: Cand. Med. Vet. Cathrine S. Lindeschou Jensen

https://indoorpet.osu.edu/sites/indoorpet.osu.edu/files/imce/IndoorPet_EnrichmentForDogs.pdf

Gottlieb DH, Ghirardo S, Minier DE, Sharpe N, Tatum L, McCowan B.: ”Efficacy of 3 types of foraging enrichment for rhesus macaques (Macaca mulatta)=. J Am Assoc Lab Anim Sci. 2011 Nov;50(6):888-94.

Morris CL, Grandin T, Irlbeck NA. Companion Animals Symposium: ”Environmental enrichment for companion, exotic, and laboratory animals”. J Anim Sci. 2011 Dec;89(12):4227-38.

Squair, C., Proudfoot, K., Montelpare, W., Overall, KL: ”Effectsof changing Veterinary Handling Techniques on Canine Behaviourand Physiology Part 1: Physiological Measurements”. Animals 2023, 13(7), 1253;

En snackbog til hunde? Giver det overhovedet mening i en verden, hvor tid og overskud er noget så sjældent som en lottogevinst? Findes der overhovedet hundeejere, der vil bruge deres kostbare tid på at bage hundesnacks og -godbidder, når hylderne i hundebutikkerne flyder over af købesnacks og -godbidder?
Svaret er JA! De fleste af Stines opskrifter er nemme, hurtige og lige til. Nogle endda med ingredienser, som mange hundeejere allerede har i køkkenet. Alle snacks og godbidder er helt naturlige og uden tilsætningsstoffer, hvilket flere og flere hundeejere er begyndt at sætte pris på. Derudover tyder et voksende antal af videnskabelige studier på, at stærkt forarbejdet mad og foder har en skadelig effekt – ikke kun på vores egen, men også på vores elskede hundes sundhed. Stines godbidder er minimaltforarbejdede og går derfor hånd i hånd med videnskabens nyeste erkendelser. Sidst men ikke mindst: hundene er vilde med de hjemmebagte snacks og godbidder. Mine to hunde har smagt det meste af Stines hjemmebag, og selvom de er Golden retrievere, er der flere grader af madglæde. Stines snacks og godbidder scorer ALTID højest på skalaen, og jeg ved, at det ikke kun gælder mine hunde.
Stine har allerede åbnet mange hundeejers øjne for, at hjemmelavede snacks både kan være sundere og billigere, end dem, der kan købes i butikkerne. Personligt er Stine derfor en sand heltinde for mig. Som hende, der kalder sig for „HundefoderNørden“ ved jeg, hvilken forskel foder kan gøre, og i mit arbejde som hundeernæringskonsulent rådgiver jeg nærmest dagligt hundeejere om, at det altså ikke er nok, udelukkende at være kritisk overfor kvaliteten af hundens fuldfoder. I en tid, hvor stødt flere hundeejere vælger belønning under indlæring til og straf fra (og hurra for det), bliver der også brugt flere og flere godbidder – ofte på daglig basis. Derfor er kvaliteten af godbidderne og snacks mindst lige så vigtig som kvaliteten af hundens fuldfoder.
Stine er med sin kreative hjerne og sit nærmest umenneskelige overskud i gang med en snack- og godbidsrevolution, som jeg har været så heldig at følge med i fra dag ét. Jeg er sikker på, at denne bog bliver intet mindre end en kæmpe succes, som vil være med til at øge mange heldige hundes livskvalitet markant.
Tak for dig, din dedikation og din kreative hjerne, kæreste Stine!

De fleste forbinder nok rejer med julefrokost, smørrebrød og et stort pillearbejde. Men rejer hører ikke kun hjemme på vores tallerken, men også i hundeskålen. Og det er der mere end én god grund til!

Rejer er rige på et hav af næringsstoffer, herunder forskellige B-vitaminer, C-vitamin, E-vitamin og D-vitamin. Derudover indeholder de kalcium og fosfor, natrium, kalium, jern, magnesium, zink og kobber. Men det er ikke kun vitaminer og mineraler, som rejer kan gøre godt med. De er også rige på proteiner med en høj biologisk værdi – noget, som ikke altid er en selvfølge i ingredienser, som bruges til hundefoder. Proteiner af vegetabilsk oprindelse, som tit bruges i industrielt fremstillet hundefoder, herunder bælgfrugter, majs ogkartoffel, har som udgangspunkt en lavere biologisk værdi.Dette betyder, at hunden kan udnytte færre af aminosyrerne (proteinernes byggesten) fra disse proteiner, sammenlignet med aminosyrerne fra rejeprotein.

Endnu et – eller rettere sagt flere vigtige næringsstoffer, som findes i rejer, er omega-3-fedtsyrer. Nogle af de vigtigste omega-3-fedtsyrer er EPA og DHA. Disse findes – i betydelige mængder – udelukkende i marine dyr og planter og kan ikke erstattes af andre omega-3-fedtsyrer, som udvindes fra landlevende planter, f.eks. ALA, da hunden ikke selv kan danne tilstrækkelige mængder af EPA og DHA ud fra ALA.EPA og DHA har ikke kun en betændelseshæmmende effekt på kroppen. EPA spiller også en vigtig rolle i hjertesundheden, og DHA er den mest forekomne fedtsyre i hjernen og kan fremme hundens kognitive evner.

Har man en ældre hund derhjemme, er der endnu et godt argument for at give hunden en reje i ny og næ. Rejer indeholder nemlig også glucosamin – en aminosukker, som indgår som et vigtigt næringsstof i bl.a. hundens led. Har man en hund med sygdomme i bevægeapparatet eller vil man blot vedligeholde bevægeapparatets sundhed eller forebygge, at hunden får gangbesvær, kan glucosamin med fordel inkluderes i hundens foderplan. En særlig smagfuld kilde til glucosamin er netop rejer. I øvrigt har omega-3-fedtsyrer med deres betændelseshæmmende egenskaber også en positiv effekt på hundens ledsundhed. Og som allerede nævnt, findes disse ligeledes i rejer.

Ovenstående er nok grunden til, at man kan finde rejer på ingredienslisten på flere og flere hundefoderposer. For de fleste hunde vil rejer også kunne udgøre en fast del af en varieret kost. Enten som ingrediens i hundens hjemmelavede foder eller som en snack eller lækker belønningsgodbid. Vær dog opmærksom på, at nogle hunde kan være allergiske overfor skaldyr, herunder rejer, og prøv dig derfor langsomt frem, for at finde ud af, om DIN hund tåler rejer og dermed kan drage nytte af de mange positive effekter, som de små skaldyr kan have.

Rejer indeholder forholdsvist store mængder jod, som hører til spormineralerne og spiller en vigtig rolle i hundens stofskifte. Har man en hund med en sygdom i skjoldbruskkirtlen, skal man dog være påpasselig med at fodre hunden med rejer, da en overforsyning med jod kan have en negativ effekt på sygdommens udvikling.

Rejer kan gives både kogte og rå og hunden må også gerne spise skallerne, som har en særlig høj koncentration af glucosamin. Er det skaller fra meget store rejer, bør du dog altid observere din hund, så den ikke kommer til at forsluge sig. For at hunden bedst muligt kan optage næringsstofferne i skallerne, er det en fordel at blende dem. På den måde forbygger man også, at hunden får det galt i halsen.

Husk altid at variere din hunds foder, så din hund er dækket ind med samtlige nødvendige næringsstoffer i de korrekte forhold. Selvom rejer indeholder rigtig mange nyttige næringsstoffer, indeholder de langt fra alt, en hund har brug for. Et overforbrug af rejer, f.eks. i form af godbidder og snacks, vil derfor kunne føre til en næringsstoffejlforsyning. Husk også, at godbidder og snacks og alt andet, som ikke kan deklareres som et fuldfoder (og som dermed ikke dækker samtlige hundens næringsmæssige behov), maksimalt bør udgøre 20 % af hundens daglige energiindtag.

Skrevet af
Ann-Kristin Meyer, cand.scient.
Indehaver af HundefoderNørden