Blomster Slowfeeder

85,00 kr.

Slowfeeder med blomstermønster.

Quantity:
Size Chart

Beskrivelse

Skal din(e) hund(e) arbejde for føden? 

Mål på form: 20,5 cm diameter, 1,3 cm høj kant

Bpa fri silikone, godkendt til fødevare. Tåler opvaskemaskine, fryser ned til -40 grader.

Sværhedsgrad: Nem

Med denne kombination af snusemåtte, slikke måtte og Slow Feeding har din hund mange muligheder for stimuli.

Skålen kommer med sugekopper, så det er muligt at sætte den fast, så den ikke glider på gulvet når hunden arbejder. Suger bedst på glas, klinker og andre helt glatte overflader.

Selvom silikoneformen tåler opvaskemaskine, anbefaler vi at formen vaskes under rindende vand. Du kan med fordel vedligeholde formen, ved at sætte den i blød med kogende vand i 10-12 minutter, hvor porerne i silikonen åbnes og renses.

 

Læs dyrelæge, Cathrine S. Lindeschou Jensens anbefaling:

Slikke måtter

Slikke måtter er indenfor de sidste par år blevet utroligt populære, hvilket der formentlig er flere årsager til. Der findes flere forskellige typer og udformninger, hvilket giver et hav af måder at anvende dem på. De fleste bruger dem som belønning eller som hygge-snack, men det giver rigtig god mening at se på de mange forskellige anvendelsesmuligheder som slikke måtterne giver! Slikke måtterne kan, udover at bruges som en del af den almindelige fodring, også anvendes til at reducere angst og stress og fungere som et træningsredskab.
Som fodringsværktøj er den mest oplagte mulighed at smøre hundens (eller kattens) foder ud på måtten, om man anvender råfodring eller våd- og tørfoder er underordnet. Konsistensen derimod har større betydning, da blødere foderemner bedre kan smøres ud på måtterne og dermed bedre binde til måtternes udformning og forlænge spisetiden. Slikketiden kan yderligere forlænges ved at fryse den fyldte slikkemåtte. Det er dog vigtigt at frosne slikkemåtter ikke gives til hunde der er overophedede, da dette faktisk gør det sværere for hundene at komme af med varmen.
I og med at man selv bestemmer indholdet, gør de sig også særligt gode til kæledyr med behov for restriktiv fodring, som fx allergi, eller kronisk mave-tarm problemer, da man nemt kan tilbyde sin 4-benede ven et berigende måltid, udelukkende bestående af foderemner som tåles. Dette gælder også overvægtige hunde og katte, hvor slankefoderet kan smøres ud og fryses, og dermed fortsat være er en del af slankeforløbet, og samtidig virke berigende og belønnende i et forløb, som ellers kan virke enormt ensformigt og kedeligt.

Det er rigtig svært at lave videnskabelige studier der undersøger stress og angst hos vores kæledyr, da sådanne forsøg i sig selv typisk indebærer stressudløsende undersøgelser (fx blodprøver m.m.), og det kan derfor være svært at påvise en reel forskel. Der synes dog, trods dette, at være noget om snakken, når man ser på om slikke-adfærd kan være med til at reducere angst og stress hos vores kæledyr.
Biologisk set stammer vores kæledyr fra forfædre, hvor størstedelen af livet handler om at søge efter og nedlægge bytte for at kunne overleve. Disse instinkter ligger fortsat i vores kæledyr og er drivkraften for rigtig meget af den adfærd vores kæledyr viser. Giver vi dem derfor muligheden for at udleve og efterkomme deres behov og instinkter, vil man opleve en større ro og afbalanceret hund/kat. Dette kan udnyttes og kombineres med træning i forskellige scenarier. Et klassisk eksempel er som et led i alene-hjemme træning af sin hvalp. I denne proces er det vigtigt at hvalpen først og fremmest er luftet og mentalt stimuleret, herefter tilbydes en slikkemåtte med foder, så hvalpen er beskæftiget den første tid når hvalpen forlades. I takt med at der slikkes på måtten, sænkes pulsen og mætheden øges, så hvalpen lærer at finde ro, uden sin ejers tilstedeværelse. Jo længere tid hunden skal bruge på at slikke på måtten, jo længere tid er der netop til at komme ned i ro, fordi den er beskæftiget og stimuleret.
Samme teknik kan anvendes hos hunde med seperationsangst, som en komponent i træningen.
Hvis man kan lære sin hund eller kat at slikkemåtten forbindes med ro og tryghed, kan man ligeledes bruge dette til at arbejde med frivillig håndtering, for eksempel til kloklip, ørerens, pelspleje, ja sågar som besøg hos dyrlægen, og hermed bidrage til at fjerne fokus fra de stress- og angstudløsende faktorer, og i stedet fokusere på slikkemåtten som belønning og fremmelse af den rolige adfærd.

Slikkemåtter kan derfor være et fantastisk redskab, samt være en ekstra komponent i træningen af sin hund i en lang række tilfælde, eller simpelthen bare fungere som en lækker snack. Det er næsten kun fantasien der sætter grænser.

Det er selvfølgelig vigtigt at observere sin hund eller kat de første gange man tilbyder slikke-måtten for at se hvordan den reagerer, og om der er risiko for at hunden eller katten ødelægger og evt. sluger stykker af gummiet.

Skrevet af: Cand. Med. Vet. Cathrine S. Lindeschou Jensen

https://indoorpet.osu.edu/sites/indoorpet.osu.edu/files/imce/IndoorPet_EnrichmentForDogs.pdf (https://indoorpet.osu.edu/sites/indoorpet.osu.edu/files/imce/IndoorPet_EnrichmentForDogs.pdf)

Gottlieb DH, Ghirardo S, Minier DE, Sharpe N, Tatum L, McCowan B.: ”Efficacy of 3 types of foraging enrichment for rhesus macaques (Macaca mulatta)=. J Am Assoc Lab Anim Sci. 2011 Nov;50(6):888-94.

Morris CL, Grandin T, Irlbeck NA. Companion Animals Symposium: ”Environmental enrichment for companion, exotic, and laboratory animals”. J Anim Sci. 2011 Dec;89(12):4227-38.

Squair, C., Proudfoot, K., Montelpare, W., Overall, KL: ”Effects of changing Veterinary Handling Techniques on Can
ine Behaviour and Physiology Part 1: Physiological Measurements”.
Animals
2023,
13
(7), 1253;

Slow Feeding Bowls

Målet med ”Slow Feeding Bowls” ligger i navnet: at få hunden til at spise langsommere. Men hvorfor er det så et mål i sig selv?
Der er en del postulater omkring at Slow Feeder Bowls (SFB) evne til at sænke hastigheden for indtaget af måltidet skulle have gavnlige effekter på fordøjelsen, modvirke tendens til overspisning, minimere risikoen for opkast og ubehag i mavesækken, samt at minimere risikoen for mavedrejning.

Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at der kun er begrænsede studier der har undersøgt effekten af SFB og mange af de videnskabelige studier der er tilgængelige, er typisk kun baserede på et lille antal hunde, hvorfor det kan være svært at sige noget særlig konkret og generelt.
SFB har bevist at kunne forlænge den samlede tid, som hundene bruger på at indtage deres tildelte måltid ved at mindske den fodermængde som indtages per minut. Vores hunde er dog intelligente væsener, der på sigt tillærer sig, hvordan de nemmere og hurtigere skal komme til foderet med tiden, men hastigheden som foderet indtages med, vil dog fortsat være langsommere, sammenlignet med hunde der spiser af almindelige foderskåle.
Vi ved fra humane studier, at mennesker der spiser langsommere får en bedre mæthedsfølelse med længerevarende virkning, på trods af et mindre samlet energiindtag, sammenlignet med et måltid der spises hurtigt.
Det er derfor nærtliggende at tænke, at samme muligvis gør sig gældende for vores hunde.
Hvis vi antager at dette er tilfældet, er SFB måske særligt brugbare i forbindelse med vægttabsprogrammer for vores hunde. Dette med tanke på at hunden i så fald burde opnå følelsen af længerevarende mæthed, til trods for en reduceret fodermængde.

Hunden er skabt til at søge efter føde, og det kan derfor være både berigende og stimulerende for hunden at skulle arbejde for føden, fremfor blot at blive serveret i en almindelig hundeskål. Dette kan ligefrem virke afstressende for nogle hunde i og med at de skal koncentrere sig om opgaven de bliver stillet. Som altid er det dog vigtig at læse og studere sin hund, både for at sikre sig at den ikke bider stykker af skålen af (afhængigt af typen), men også for at vurdere om den enkelte SFB er for avanceret for hunden i begyndelsen, da det kan blive en for krævende og frustrerende affære.
Dette kan dog imødekommes med en indlæringsperiode, hvor hunden langsomt tilvænnes sin nye SFB.

Ud fra egne erfaringer er der stor sandsynlighed for, at hunde der har tendens til at forsluge sig kaster deres foder op igen, på grund af for store mængder foder, der bliver indtaget på for kort tid. Hos disse hunde, synes der at være en fordel i, at sænke hastigheden for foderindtaget, hvilket fint kan opnås med en SFB. Dette bør selvfølgelig baseres på, at der ikke er anden underliggende årsag eller sygdom til symptomerne.

Om disse SFB ligefrem kan forhindre eller om ikke andet minimere risikoen for udvikling af mavedrejning er svært at påvise. Mavedrejning er en akut proces, hvor hundens mavesæk helt eller delvis drejer omkring sig selv og herved afsnøres, hvorved maveindhold og luft ej kan passere videre og derfor ophobes i mavesækken. Derudover afsnøres blodkarrene til selve mavesækken og har en kraftig påvirkning på hundens blodkredsløb i takt med at mavesækken fyldes med luft. Hundene er i reel livstrussel og tilstanden kræver oftest akut operation for at overleve. Det giver derfor rigtig god mening at se på faktorer, der kan minimere risikoen for sådan en tilstand.
Der findes studier der synes at kunne påvise en sammenhæng mellem et langsommere foderindtag og lavere risiko for mavedrejning, men der findes også studier som påstår at der ikke findes en sådan sammenhæng, og som mener der nok er en større risiko forbundet med kropsbygningen (oftest store – og gigant hunderacer er særligt prædisponerede, muligvis med en genetisk komponent). Uenighederne omkring hvilke faktorer der spiller en afgørende rolle for udvikling af mavedrejning, er jo svær at undersøge, i og med der er flere faktorer der spiller ind i processen og at man ikke på forhånd ved hvilke hunde, der udvikler tilstanden.
På trods af at nogle studier mener at langsomt foderindtag kan minimere risikoen, da står dette jo ikke alene, men er en komponent blandt flere faktorer, som menes at spille en rolle i den proces. Der kan dog ikke findes beviser på at det modsatte gør sig gældende, altså at langsomt foderindtag øger risikoen. Det skal dog nok ikke være eneste årsag til at vælge at fodre med en SFB, men derimod ses som en alternativ fodring med en berigende og stimulerende effekt på vores hunde.

SFB kan altså være et rigtig godt alternativ til en almindelig hundeskål, der kan afhjælpe at hunden forsluger sig, og samtidig være en mentalt stimulerende måde at fodre sin hund på.

Skrevet af: Cand. Med. Vet. Cathrine S. Lindeschou Jensen

https://indoorpet.osu.edu/sites/indoorpet.osu.edu/files/imce/IndoorPet_EnrichmentForDogs.pdf

Andrade, A. M., Greene, G. W., Melanson, K. J. 2008. ”Eating Slowly Led to Decreases in Energy Intake within Meals in Healthy Women”. Journal of the American Dietetic Association 108: 1186 – 1191
Buckley, Louise & Lees, Josie. (2016). Go Slow Feeding Bowls: How Effective Are They at Getting Dogs to Eat More Slowly?. Veterinary Evidence. 1. 10.18849/ve.v1i4.71.

Glickman, L. T., Glickman, N. W., Schellenberg, D. B., Raghavan, M., Lee, T. 2000. ”Non-dietary risk factors for gastric dilatation.volvolus in large and giant breed dogs”. 217: 1492 – 1499

Theyse, L. F. H., Van de Brom, W.E., Van Sluijs, F. J. 1998. ”Small size of food particles and age as risk factors for gastric dilatation volvolus in great danes”. Veterinary Record 143: 48 – 50

Yderligere information

Farver

, , , , , ,

Back to Top
Added to cart
Shopping Cart
Close

Ingen varer i kurven.

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på hjemmesiden. Ved at klikke rundt på sitet accepterer du brugen af cookies.