Beskrivelse
Mål på skålen: 16,6×15,5 cm
Højde på skål: 2,95 cm
indvendig mål: 1,05 cm
Anbefales til: mellemstor hund
Sværhedsgrad: let
Tåler opvaskemaskine.
Skålen har sugekopper i bunden, so den kan stå fast mens hunden spiser
Læs dyrelæge, Cathrine S. Lindeschou Jensens anbefaling:
Slow Feeding Bowls
Målet med ”Slow Feeding Bowls” ligger i navnet: at få hunden til at spise langsommere. Men hvorfor er det så et mål i sig selv?
Der er en del postulater omkring at Slow Feeder Bowls (SFB) evne til at sænke hastigheden for indtaget af måltidet skulle have gavnlige effekter på fordøjelsen, modvirke tendens til overspisning, minimere risikoen for opkast og ubehag i mavesækken, samt at minimere risikoen for mavedrejning.
Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at der kun er begrænsede studier der har undersøgt effekten af SFB og mange af de videnskabelige studier der er tilgængelige, er typisk kun baserede på et lille antal hunde, hvorfor det kan være svært at sige noget særlig konkret og generelt.
SFB har bevist at kunne forlænge den samlede tid, som hundene bruger på at indtage deres tildelte måltid ved at mindske den fodermængde som indtages per minut. Vores hunde er dog intelligente væsener, der på sigt tillærer sig, hvordan de nemmere og hurtigere skal komme til foderet med tiden, men hastigheden som foderet indtages med, vil dog fortsat være langsommere, sammenlignet med hunde der spiser af almindelige foderskåle.
Vi ved fra humane studier, at mennesker der spiser langsommere får en bedre mæthedsfølelse med længerevarende virkning, på trods af et mindre samlet energiindtag, sammenlignet med et måltid der spises hurtigt.
Det er derfor nærtliggende at tænke, at samme muligvis gør sig gældende for vores hunde.
Hvis vi antager at dette er tilfældet, er SFB måske særligt brugbare i forbindelse med vægttabsprogrammer for vores hunde. Dette med tanke på at hunden i så fald burde opnå følelsen af længerevarende mæthed, til trods for en reduceret fodermængde.
Hunden er skabt til at søge efter føde, og det kan derfor være både berigende og stimulerende for hunden at skulle arbejde for føden, fremfor blot at blive serveret i en almindelig hundeskål. Dette kan ligefrem virke afstressende for nogle hunde i og med at de skal koncentrere sig om opgaven de bliver stillet. Som altid er det dog vigtig at læse og studere sin hund, både for at sikre sig at den ikke bider stykker af skålen af (afhængigt af typen), men også for at vurdere om den enkelte SFB er for avanceret for hunden i begyndelsen, da det kan blive en for krævende og frustrerende affære.
Dette kan dog imødekommes med en indlæringsperiode, hvor hunden langsomt tilvænnes sin nye SFB.
Ud fra egne erfaringer er der stor sandsynlighed for, at hunde der har tendens til at forsluge sig kaster deres foder op igen, på grund af for store mængder foder, der bliver indtaget på for kort tid. Hos disse hunde, synes der at være en fordel i, at sænke hastigheden for foderindtaget, hvilket fint kan opnås med en SFB. Dette bør selvfølgelig baseres på, at der ikke er anden underliggende årsag eller sygdom til symptomerne.
Om disse SFB ligefrem kan forhindre eller om ikke andet minimere risikoen for udvikling af mavedrejning er svært at påvise. Mavedrejning er en akut proces, hvor hundens mavesæk helt eller delvis drejer omkring sig selv og herved afsnøres, hvorved maveindhold og luft ej kan passere videre og derfor ophobes i mavesækken. Derudover afsnøres blodkarrene til selve mavesækken og har en kraftig påvirkning på hundens blodkredsløb i takt med at mavesækken fyldes med luft. Hundene er i reel livstrussel og tilstanden kræver oftest akut operation for at overleve. Det giver derfor rigtig god mening at se på faktorer, der kan minimere risikoen for sådan en tilstand.
Der findes studier der synes at kunne påvise en sammenhæng mellem et langsommere foderindtag og lavere risiko for mavedrejning, men der findes også studier som påstår at der ikke findes en sådan sammenhæng, og som mener der nok er en større risiko forbundet med kropsbygningen (oftest store – og gigant hunderacer er særligt prædisponerede, muligvis med en genetisk komponent). Uenighederne omkring hvilke faktorer der spiller en afgørende rolle for udvikling af mavedrejning, er jo svær at undersøge, i og med der er flere faktorer der spiller ind i processen og at man ikke på forhånd ved hvilke hunde, der udvikler tilstanden.
På trods af at nogle studier mener at langsomt foderindtag kan minimere risikoen, da står dette jo ikke alene, men er en komponent blandt flere faktorer, som menes at spille en rolle i den proces. Der kan dog ikke findes beviser på at det modsatte gør sig gældende, altså at langsomt foderindtag øger risikoen. Det skal dog nok ikke være eneste årsag til at vælge at fodre med en SFB, men derimod ses som en alternativ fodring med en berigende og stimulerende effekt på vores hunde.
SFB kan altså være et rigtig godt alternativ til en almindelig hundeskål, der kan afhjælpe at hunden forsluger sig, og samtidig være en mentalt stimulerende måde at fodre sin hund på.
Skrevet af: Cand. Med. Vet. Cathrine S. Lindeschou Jensen
https://indoorpet.osu.edu/sites/indoorpet.osu.edu/files/imce/IndoorPet_EnrichmentForDogs.pdf
Andrade, A. M., Greene, G. W., Melanson, K. J. 2008. ”Eating Slowly Led to Decreases in Energy Intake within Meals in Healthy Women”. Journal of the American Dietetic Association 108: 1186 – 1191
Buckley, Louise & Lees, Josie. (2016). Go Slow Feeding Bowls: How Effective Are They at Getting Dogs to Eat More Slowly?. Veterinary Evidence. 1. 10.18849/ve.v1i4.71.
Glickman, L. T., Glickman, N. W., Schellenberg, D. B., Raghavan, M., Lee, T. 2000. ”Non-dietary risk factors for gastric dilatation.volvolus in large and giant breed dogs”. 217: 1492 – 1499
Theyse, L. F. H., Van de Brom, W.E., Van Sluijs, F. J. 1998. ”Small size of food particles and age as risk factors for gastric dilatation volvolus in great danes”. Veterinary Record 143: 48 – 50
